Spøgelseshistorier, græskarlygter og omvisning på kirkegården.. jo det er Halloween på Mothsgården i Søllerød.

Søndag den 27. oktober kan børn og modige voksne komme til Halloween-arrangement på Mothsgården i Solrød.

Her vil spøgelserne flyve de fremødte om ørerne, trapperne knirke og græskarlygterne rine, når oktobertågen ligger over Søllerød Kirkegård og der fortælles spøgelseshistorier i stearinlysenes skær i køkkenet.

Det er er aktiviteter for hele familien på Mothsgården, der er en del af Rudersdal Museer, søndag den 27. oktober. Her vil der bl.a. være mulighed for at skære sig en græskarlygte til at tage med hjem, tage på spøgelses-skattejagt i haven og komme med på en (u)hyggelig omvisning på Søllerød Kirkeråd. I køkkenet fortælles spøgeleshistorier, mens man kan styrke sig på en kop varm kakao, te eller kaffe – og et stykke kage.

De voksne, der måske skal styrke sig ekstra meget oven på al uhyggen, kan få en smagsprøve på sidste års Valnøddesnap.

Og der er mange flere aktiviteter.

info:
Halloween på Mothsgården
Dato: Søndag d. 27. oktober 2019, kl. 13-16.
Sted: Rudersdal Museer, Mothsgården, Søllerødvej 25, Holte.
Fri entré

Illustration af Jonny Lindner fra Pixabay