Apple forsøger at tage markedsandele fra streamingtjenester som Netflix, HBO og den kommende tjeneste fra Disney.

Det var hypet til det ekstreme, forbrugerne var spændte og konkurrenterne ængstelige. Men fredag faldt det hele til jorden med et brag. Det var nærmest som Kejserens nye klæder – det havde jo ingenting at byde på.

Hvis nogen skulle være i tvivl, så er det selvfølgelig Apples indtog på streaming-scenen med Apple TV+, jeg her taler om.

Ligesom alle andre havde jeg store forventninger til Apples angreb på streaming konkurrenterne – og jeg blev skuffet – meget skuffet.

Blot otte tv-serier af variende kvalitet er hvad Apple har at byde på ved præmieren. Det er ikke bare skuffende, det er nærmest latterligt.

Apple burde nok have ventet, og så fyldt hylderne op, så elektronikgiganten rent faktisk havde noget at konkurrere på.

Apple har kørt stjerner som Reese Witherspoon, Jennifer Aniston og Steve Carell i front i deres angreb på streaming-konkurrenterne. Men serien, “The Morning Show” er ikke noget super-specielt, der kan retfærdiggøre det tynde udvalg.

Heller ikke de andre titler som f.eks. See, Nuser i Rummet eller For all mankind sparker benene væk under den garvede streaming-kunde.

Det er denne anmeldelser holdning, at der ikke nogen grund til at smide 39 kroner om måneden efter Apple TV+ på dette tidspunkt. Planen med at tilføje én – siger og skriver een – original produktion om måneden til tjenesten gør, at der nok går mange måneder, før jeg selv vil investere i tjenesten, med mindre de kommer op med den ultimative serie, jeg bare må se. Indtil da, nøjes jeg med de andre tjenester – de har rigeligt at byde på.

Foto: Reese Witherspoon og Jennifer Aniston er med The Morning Show en del af Apples angreb mod de eksisterende streamingtjenester. PRfoto: Apple.