Holbæk er nok mest kendt for sin halvdel af “Korsbæk”, men den nordvestsjællandske by rummer et teater, der gang på gang overrasker med anderledes og sjove forestillinger. Denne sommer er ingen undtagelse med Holbæk Teaters sommerforestilling “Prins Valiant – Og De Runde Riddere Om Bordet”.

Det er selvfølgelig den gamle klassiker, som er taget under kærlig og underfundig behandling af Flemming Jensen og instruktør Joy Maria Frederiksen.

Forestillingen om Prins Valiant – som slet ikke hedder Valiant til et begynde med, men har frisuren til at hedde det, er crazykomedie af den slags, vi ikke ser så meget af herhjemme, hvilket i grunden er ærerligt, for det er umådeligt sjovt.

Og som den slags teater skal, så blandes fortid og nutid – og der spides og gøres grin med.

Valiant må så meget i gennem før det hele ender godt – omen ikke helt som man regner med.

Holbæk Teaters sommerforestillinger foregår udendørs (også i regnvejr) i den smukke museumsgård på Holbæk Museum, hvor købmandsgårde, latinskole og andre gamle huse fra Holbæk danner en smuk ramme om det, der sker på scenen.

Prins Valiant – Og De Runde Riddere Om Bordet
Medvirkende: Mette Marckmann, Ulver Skuli Abildgaard, Morten Thunbo og Brian Kristensen.
Kapelmester: Lars Fjeldmose
Folkekor: 3. årgang på Holbæk Drama College
Forfatter: Flemming Jensen
Instruktør: Joy-Maria Frederiksen
Plakat: Adam O.
Scenograf: Kirsten Brink
Produceret af Holbæk Teater
Spiller til og med søndag d. 1. september 2019.
Sted: Museumsgården, Holbæk Museum (Udendørs forestilling)
I samarbejde med Holbæk Museum – en del af Museum Vestsjælland

Yderligere information og billetter: www.het.dk.

PRfoto: MIK / Holbæk Teater